Skip directly to content

Den Uforglemmelige Nat - tro, håb & Nat King Cole!

Forestillingen

Den Uforglemmelige Nat er en morsom og samtidig bitter-sød historie om to voksne mennesker, der mødes ved et stoppested sent en tilfældig sommer-søndag umiddelbart inden den første natbus. Hun er smuk han er flot, og det er ganske enkelt kærlighed ved første blik. Det musikalske omdrejningspunkt som væves ind i historien, er Nat King Coles udødelige klassikere

Det er næsten for godt til at være sandt! For når man tilhører den succes-fikserede generationen i 30¹erne og ikke pt. selv lever i parforhold med dobbelt-karriere, palæ-ruder og tre trofæ-børn så er det hårdt arbejde at grave de negative sider frem, når man forelsker sig. Men det skal jo gøres!
For selv når vi møder den eneste ene, er vi svære at stille tilfreds. Det er meget muligt, man har samme humor, samme smag og de samme ambitioner, men så er der jo mange, mange andre (små)ting, fejl og mangler, man kan fokusere på. Specielt når man ikke selv har nogle.
Det er de overvejelser, vores to hovedpersoner når at gøre sig på ganske få sekunder,
De når i tanken at gennemleve hele parforholdet i løbet af de fem kvarter, forestillingen varer.
Og til trods for, at de ER skabt for hinanden, er statistikken jo i mod dem, parforhold ender jo alligevel i skilsmisse, de har jo tænkt det igennem! Så hvorfor så gøre sig besværet? Eller ?

 

Peter Nordstöms Trio bestående af pianisten og arrangøren Peter Nordström, bassisten Eva Skipper & percussionisten Ebbe Frej!

Anna Kløvedal, Instruktør har bl.a. instrueret flere cabaretter på Café Liva: Midt i En Spisetid; Nat over Nyhavn & den meget roste Single m. Pernille Schrøder i 1998!
Har desuden instrueret en del på TV!

Jesper Malmose, Forfatter står for den forbindende historie og har efterhånden skrevet en del dramatik for både teater - bl.a. Swing Sisters; Godt Nytår & Mary/Marilyn sammen med Adam Price - og TV: Taxa, Hvide Løgne & Hotellet!

Medvirkende

Nicoline Møller

er sanger & skuespiller og har gennem '90-erne været med i et hav af musicalls: bl.a. Atlantis & Miss Saigon på Østre Gasværk;
Som brødre vi dele m. Brødrene Lauenbjerg & Rent på Gladsaxe Teater!
Har desuden medvirket i tv-produktioner; som dubber af tegnefilm og meget andet!

Frank Hemmingsen

sanger i bl.a. det Frank Sinatra-inspirerede swing orkester Frankie's Finest se www.dmamusic.dk/dk.asp?frank!
Desuden sanger i diverse rock/soulgrupper og optræden i bl.a. Studenter Revyen og SAS revyen!

Anmeldelser

Berlingske Tidende 26. marts:
"Det er faktisk blevet til en aldeles charmerende forestilling, der ikke i sit fem kvarters forløb på noget tidspunkt nærmer sig noget, der ligner tomgang" skriver Kjeld Frandsen.
"Forfatteren Jesper Malmrose kan kunsten at omdanne klicheer til relevante og finurlige replikker, og de to skuespillere, Nicoline Møller og Frank Hemmingsen, kan kunsten at formidle med den rette - nuancerede - dynamik og troværdighed."
"De klæder hinanden og synger godt"!


B.T 26. marts:
Randi K. Pedersen uddeler tre stjerner og skriver bl.a.: "(Nicoline Møller) ... er godt syngende og stilsikker - rap og sødmefuld i de fleste af numrene..." og "Frank Hemmingsen gør en sympatisk figur som gennemsnitsmanden fra A-holdet."