Skip directly to content

DET GÅR OVER - IGEN

Forestillingen

Cafe Livas kunstneriske leder, Jacob Morild, står alene på scenen - Anne-Sophie Mutters-alene - ikke engang en musiker at spille op ad, har han taget med. For sådan ender det jo alligevel - med at man står dér; alene!Men bare rolig - Det Går over...igen.

Her kommer opfølgeren til den Reumert-nominerede cabaret 2003 Det Går Over - som blev efterfulgt af cabaretterne Og Hva Så 2005; Uden Videre Hensyn 2006 & den også Reumert-nominerede Var Det Det 2009.

En sensommer-satire over verdens fortrædeligheder med et væld af portrætter af de danskere og den generelt rystende verdenssituation, som Jacob Morild gennem de sidste 25 år har været én af de førende ristere af.

Medvirkende

Jacob Morild

Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.

Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.

Anmeldelser

Pressen skrev:

Gregers Dirckinck-Holmfeld giver 4 stjerner og skriver bl.a.:
"Skarpladt fantasi & sørgmunter sarkasme."
Se helge anmeldelsen her: http://gregersdh.dk/?p=4835

Politkens Monna Dithmer skrev:
"Ubestridt en af landets bedste satiremagere!"

Pressen skrev om de foregående shows:
"Det Går Over" 2003 -
Berl. T: Publikum skriger af grin! (5 stjerner)
Pol: Storslået - det laves ikke bedre (5 hjerter)

"Og Hva Så" 2005 -
Pol:Ulvegrin & krokodilletårer!
Ekstra Bladet: Morild er Lynild!

"Uden Videre Hensyn" 2006 -
Børsen: Brandfarlig cabaret! (5 stjerner)
Pol: Barberbladsskarp satire! (5 hjerter)

"Var Det Det" 2009 -
Børsen: Luksusbegavet Crazy! (6 stjerner)
Information: Danmarks skarpeste komiker?
Pol: (5 hjerter)