EFTER FESTEN
Forestillingen
Et portræt af tidens næststørste generation, født i midten af 60’erne, som står ansigt til ansigt med hinanden og udsigten til, at deres ungdom er ufravigeligt forbi – men alligevel nægter de, at skulle være voksne; det er noget vores bedsteforældre var.
Med udgangspunkt i én af de største, nyskabende musikgrupper i Danmark i firserne – Sneakers – og gruppens hof-tekstforfatter, Hans- Henrik Koltze’s sange; beskrives en generations forfald på både sørgmunter og funky vis.
Af og med Pernille Sørensen, Jens Gotthelf og Olivier Anthunes. Instruktion Anders Lundorph
Spilleperiode: 14. April - 21. Maj 2016
Spilledage
Tirsdag - lørdag kl. 21.00
Spisning kl. 19.00
Dørene åbnes kl. 19.00
Billetter
Billetpris kr. 210,-
Cabaretmenu kr. 175,-
Galleri
Medvirkende
Født 1966 - opvokset i Vejle.
Autodidakt skuespiller med utallige opgaver på bl.a. Riddersalen, Folketeatret og diverse revyer – såsom BornholmerRevyen, DragsholmRevyen og GillelejeRevyen.
Desuden forsanger i Show-bandet Needles & Pins, samt initiativtager til Musicall-Impro.
Har før optrådt på Liva i ”Det’ Rødkål det hele – Årets Julecabaret 2002” & ”I kan ikke slå os ihjel – en 70’er-cabaret”, 2003
Født 1973 i Paris men har boet hele sit liv i Danmark. Han er opvokset på Als, og har trods sin unge alder allerede markeret sig som en af de mest lovende pianister i Europa.
Han er allerede et meget efterspurgt navn på den danske jazzscene og har flere CD’er og TV-udsendelser bag sig. Han har modtaget Ben Webster prisen i selskab med Alex Riel og Niels- Henning Ørsted Pedersen samt senest Holstebro Kommunes Kulturpris.
Han har opholdt sig en del i New York, og har her bl.a. modtaget undervisning af de internationalt meget anerkendte jazz-pianister Mulgrew Miller, Richie Beirach, Marc Copland og Kenny Werner. Han har spillet koncerter med bl.a. Jesper Thilo, Finn Ziegler, Mads Vinding, Jesper Lundgaard, Alex Riel, Niels-Henning Ørsted Pedersen og Johnny Griffin. Indstillet til to Grammy ́er januar 2000. Olivier har desuden turnéret med forskellige orkestre i bl. a. Kina, Japan, Korea, Hong Kong, Vietnam, Island og Moskva.