Hvor Kom Den Fra?
Forestillingen
Cafe Livas kunstneriske leder og flere gange Reumertnominerede Jacob Morild; alene på scenen igen-igen!
Efter anmelder-, publikums- og turnésuccesserne Var Det Det (2011) og Det Går Over…Igen (2012) – kommer nu en hel ny one-man-cabaret fra skuespilleren, satirikeren, tekstforfatteren, instruktøren, dramatikeren m.m.m. Jacob Morild.
Som del af Danmarks næststørste – og nu regeringsbærende, GGGI-rejsende, Giraf-dræbende & alment ledende – generation (dem der blev født midt i tresserne); begynder livets cyklus så småt at gå op for én i al sin grufulde vælde!
Måske er man allerede mere end halvvejs? Er det næste skud på stammen et barnebarn? Skal man allerede nu spare op til 50-års-dagen – eller skal man købe en motorcykel?
Kort sagt: Mid-alderen og de grå hår står i kø, men…
HVOR KOM DEN FRA?
Pressen har tidl skrevet om Jacob Morild’s one-man-cabaretter:
Berlingske Tidende: ★★★★★
”Publikum skriger af grin!”
Politiken: ★★★★★
”Storslået – det laves ikke bedre!”
Børsen: ★★★★★★
”Luksusbegavet crazy!”
Information:
”Danmarks skarpeste komiker!”
Spilledage
Spilleperiode: 7. august - 30. august 2014 + 22., 23., 24., 29. & 30. sept, samt 1., 6., 7., 8., 9., 10. & 11. oktober
Mandag - lørdag kl. 21.00
Spisning fra kl. 19.00
Billetter
Billetpris: Kr. 180,-
Billet + cabaretmenu: Kr. 355,-
(Hovedret & dessert)
Medvirkende
Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.
Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.
Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.