Skip directly to content

SISTERS & DAUGHTERS

Forestillingen

De var, sammen med deres mor, det helt store kvindeband i midt-slut-1980’erne – men så stoppede det pludseligt.

Nu mødes søstrene igen, efter 30 år med minimal kontakt, for at optræde ved en enkelt koncert i en tragisk anledning.

En fortælling om mødre, døtre og søster-(u)solidaritet.

Igen tegner Cafe Liva nogle stærke generations- og kvindeportrætter, som landets eneste faste cabaretscene har gjort det i en lind strøm de sidste 40 år med f.eks. Byens Bedste Bryster 1987, Det Svage Køn 2010, Stik Mig En Muse 2015, Åh 2018 og De 40 2021

På scenen står skuespillerne Mette Marckmann, Lone Rødbroe og Frida Rødbroe, som alle tre også agerer som musikere på et hav af instrumenter.

Musikken er nykomponeret af holdet selv sammen med komponisterne Thomas Pakula, Jan Rørdam og Morten Wedendahl

For manuskript, sangtekster og instruktion står Cafe Livas kunstneriske leder Jacob Morild

 

Spilledage

21. Maj - 19. Juni - Tirsdag-Lørdag kl. 20

Menu

Forret : Tunmus med sprødt og urter. Hovedret : Kylling med stegt grønt og sovs Dessert : Brownie med hindbær mousse Pris 300,- pr person

Billetter

Billetter 295,-

Billetter med 3-retters cabaretmenu 595,-

Billetter kan købes online her eller via mail: cafeliva@mail.dk

Menu bestilles udelukkende direkte via mail: cafeliva@mail.dk

Medvirkende

Lone Rødbroe

Uddannnet dramaturg fra Århus Universitet 1993.

Har optrådt bl.a. med Østjysk Musikforsyning på Pejsegården; været fast del af ensemblet på Randers Egnsteater og har spillet med i et hav af revyer fra Sønderborg til Hjørring.

Havde stor succés med Dansktop-cabaretten På Toppen i Liva-regi i 2013.

Og blev Reumert-nomineret for Cafe Livas julecabaret NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015

Mette Marckmann

Uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1992 og derefter opgaver på Jytte Abildstrøms Teater, Københavneren, Nørrebro Teater, Team Teatret, Folketeatret, Holbæk Egnsteater & CaféTeatret.

Osse flittig revyskuespiller i Sønderborg, Græsted, Nykøbing F., Ganløse & Mogenstrup.

Film & TV: "Brudevalsen", "Rimini", "Obduktionen.", "Interview", "Riget", "Kun en Pige", "TV-10.", "Skål - enten, eller", "Taxa.", "I wonder who's kissing her now", "Hva'så?" - TV-satire, "Skjulte spor"

Radio: Tilknyttet Børneradio på P3 fra 1999 + Radiospillene: "Pinden" & "Balkonen". Desuden medlem af teater-improgruppen ALT PÅ ET BRÆT

På Café Liva: Første gang i den meget roste '80-er-cabaret CAFELIV i 2000 - og siden i både julecabaretter og mange andre sammenhænge; bl.a. Trille-cabaretten Et Lille Lys I Mørket fra 2006, som har afstedkommet at Mette osse rejser rundt med det originale Trille-band (Ole Fick, Øjvind Ougaard & Mads Vinding) og fortolker Trilles sange med stor succés.