IDEGRUNDLAG:
Cafe Liva er landets eneste cabaret-båd og en af landets eneste faste cabaretscener i det hele taget!
Der produceres 4-6 cabaretter årligt, som hver spiller 25-30 forestillinger fordelt over 5-6 uger!

Alle cabaretterne produceres direkte til Cafe Liva med dets specielle atmosfære og historie og der er således ikke tale om en gæstespils-scene, men et egetproducerende teater som dog producerer de enkelte cabaretter i tæt samarbejde med de involverede kunstnere og idémagere!
Til dette formål modtager Liva Fonden af 1997, som står for cabaret- driften, årligt et drift- og produktionstilskud efter ansøgning fra Cabaret-puljen under Tips- og Lottomidlerne via KulturMinisteriet - samt diverse støtte og underskudsgarantier fra forskellige fonde og foreninger til de enkelte produktioner!
Til cabaret-scenen er tilknyttet en uafhængig forpagter, der sørger for mad til cabaretaftnerne, samt kan kontaktes i forbindelser med arrangementer, når der ikke spilles forestilling - forpagter er Picnickurven v/Trine Sandøe
- læs mere om kontakt under rubrikken RESTAURATION.