DET SVAGE KØN - hun & hun imellem
To veninder i 40’erne mødes på
en café midt i karrieren,; midt i
myldretiden; midt i dagligdagen;
midt i krisen; midt i livet? Nej, det
sidste kan ikke passe – vi er jo
udødelige, så hvordan kan vi være
midtvejs?
Rødstrømpernes og de sidste husmødres
døtre sættes på spidsen i et
spex over den moderne – og næsten
modne? – kvinde anno 2010.
En cabaret om roller, selvsikkerhed og
Gin’n tonic, hvor det store altafgørende
spørgsmål stilles:
Når nu vi kvinder føder børnene, indtager
arbejdsmarkedet, er blevet undertrykt
i årtusinder og alligevel stadig udgør den
halvdel af befolkningen, som lever længst –
og man så betegner OS som det svage køn;
hvilket slags køn er så den anden halvdel?!
I sin afsøgning af det moderne menneske og
dets genvordigheder, som har været et bærende
tema i mange af Café Livas cabaretter
siden Jacob Morild overtog roret i 1999, har selv
samme dramatiker, instruktør & tekstforfatter
denne gang kastet sig over det modsatte køn –
og det endda med endnu en mand; nemlig komponisten
og guitaristen Jan Rørdam, som han også
lavede den roste cabaret Det Forsømte Forhold i
2008 med.
Medvirkende
Joy-Maria Frederiksen
- står for første gang på scenen i Café Liva-regi, men har dog før lugtet til cabaretgenren
bl.a. på Det Kgl Teater i ”PH VÆRDI 3” og i Søren Kragh Jacobsen-cabaretten
”ÅH, MONA” på Caféteatret.
Hvad angår svagheder, har hun kun en enkelt: nemlig overfor hjemmelavet pesto...
sin egen naturligvis!
Mette Marckmann
– er efterhånden veteran i Café Liva-regi, hvor hun har været medvirkende i og til de
meget roste cabaretter: CAFÉLIV – en 80’er-cabaret; I KA’ IKKE SLÅ OS IHJEL – en 70’ercabaret;
ET LILLE LYS I MØRKET – en Trille-cabaret; MÅSKE KU’ VI – en Sebastiancabaret
+ Julecabaretterne ET VINTERMARERIDT; DET ER SKIDT DERUDE &
PÅ LOFTET SIDDER KRISEN.
Kan godt blive svag...men kun i knæene og udelukkende,
når det drejer sig om elefantunger.
Eva Skipper
– blændende bassist og er før oplevet ved den opretstående i Café Liva-cabaretterne
RAINDROPS – en Burt Bacharach-cabaret; RØRLÆGGER MADSENS
MUSIKALSKE MADPAKKE & MÅSKE KU’VI – en Sebastian-cabaret.
Som kvindelig musiker er det svage et overstået kapitel – især når man bevæger
sig i et maskulint morads af svagpissere & -drikkere.
Jan Rørdam
– udover at ha’ leveret deciderede evergreens til både Alberte og Bamse &
Kylling + ha’ en driftig musikerkarriere, har han også nået at lave lidt på Café
Liva, hvor han har skrevet musik til og medvirket i cabaretterne HVORDAN?
– HALFDAN – en Halfdan Rasmussen-cabaret & Det Forsømte Forhold – et
Par på Kassen.
Er altid i tvivl om hvad der er det svage køn og nøjes her med at være
med som det tynde øl.
Jacob Morild
– har stået rigeligt på scenen i Café Liva-regi og nøjes
her med at skrive og instruere....ganske svagt.
![]() |
|||